Vigtig hudpleje rutine

Jeg har været på studietur til sydtyskland for at lære om Annemarie Börlind produkter. Jeg er blevet så inspireret af produkterne, råvarerne og firmaet, at jeg fik lyst til at dele min nye viden med dig. Og ikke mindst give en meget vigtig hudpleje rutine videre til dig.

“Jeg putter ikke noget på min hud, som jeg ikke ville spise” Det løfte har grundlæggeren Annemarie Lindner holdt siden 1959.

Börlind bruger nemlig et væld af planter i deres produkter, hvilket jo går direkte i mit urtehjerte. Hidtil har jeg ikke kunnet identificere planterne på deklarationen, men det forstår jeg nu: Börlind bruger nemlig molekyler eller specifikke aktive ingredienser fra planten, frem for den hele plante. Derfor har ingredienserne et ‘kemisk’ klingende navn. Men på deres hjemmeside kan man faktisk klikke på produkterne og få en forklaring på alle ingredienserne og opdage hvilken plante sunstanserne kommer fra.

De bruger kun ting fra planteriget. For eksempel udvinder de hyaluron fra en kinesisk svamp. Der findes to andre metoder til at få hyaluron 1)laboratorie kemisk fremstilling 2)udvinde det fra dyr fx koøjne………

Ingredienserne er naturligvis økologiske, men da man ikke kan certificere vand kan de ikke kalde produkterne for 100% økologisk. Men vand er ikke bare vand i disse produkter, de har deres egen boring, hvor de tager mineralvand i 600 meters dybde. Vandet her i ‘The Black Forest’ har et særlig højt indhold af de forskellige mineraler og er derfor i sig selv meget helende.

Og som et hvert bæredygtigt firma med respekt for sig selv, har de naturligvis også nogle super fede CSR / Fairtrade projekter bla. Aloe vera fra guatamala, jojoba fra Namibia, tang fra Bretagne, kirsebærsten fra Nepal og den jeg synes er særlig fin: roser fra Iran. Før hen dyrkede man opium i bjergene, men nu har man givet bønderne en ny afgrøde (rosen) og garanteret dem højere pris end for opium. Det synes jeg er så fint.

Jeg kunne skrive flere sider om serierne, men den kan du også høre om hos det veluddannede personale i helsekosten. Men en ting kan jeg nævne: Der er en serie eller produkt for hvert et behov. Ung hud, sensitiv hud, uren hud, moden hud og hud der trænger til et løft.

I gave fik vi på seminaret en spritny frugtsyre peeling, som jeg glæder mig til at prøve hjemme. Og så må jeg sige, at efter dette seminar har jeg fået fremhævet en rutine, som jeg er flov over at indrømme, at jeg har nedprioriteret: Rens. “Anja, du skal rense to gange om dagen. Hvis du ikke gør, så skal din hud bruge tiden på at forholde sig til forurening, make up mm istedet for at bruge sin energi på regenerering” det var en forklaring jeg kunne forstå.

Det er åbenbart oftest morgenrens mange springer over, fordi man tænker, at man er ren nok efter aftenrens. Her sagde en anden kursist klogt: “Man børster jo også dine tænder hver morgen, fordi man lugter lidt ud af munden. Din hud afgifter jo lige så vel og trænger også til at blive ‘børstet’.

Så fra nu af: to rens om dagen. Og det er hermed givet videre 🙂

Indlægget er ikke sponsoreret