Hvad er en biopat

Biopati/Naturopati er en naturlig behandlingsform, der fokuserer på årsagen til problemet frem for symptomerne.

En Biopat/Naturopath har fokus på at finde årsagen til problemerne, og bruger naturens virkemidler til at regenerere kroppen. En Biopat/Naturopath er ligeledes uddannet i, og har et indgående kendskab til, mange forskellige behandlingsmetoder for eksempel akupunktur, zoneterapi mm. Da vi er uddannet til at guide i hvilken behandling, der passer til den enkelte, er der mange, som finder stor gavn af at starte sin søgning i den alternative verden hos en Biopat/Naturopath.

Biopat/Naturopath IBM er en beskyttet titel, som er din garanti for en kvalificeret og uddannet behandler.

Biopati & Naturopati er to ord for den samme behandlingsform. Biopatien er grundlagt i begyndelsen af 80’erne af den danske behandler Kurt W. Nielsen.

Den første biopatskole blev etableret i København i 1981, samme år blev biopatien indregistreret og varemærkebeskyttet. I 2008 blev Naturopath IBM (i biologisk medicin) knyttet til vores titel, da det er den internationale titel for Biopater. Dermed blev vi også forstået i udlandet.

Praktiserende Biopater & Naturopather er organiseret i Biopatforeningen, som jeg naturligvis er medlem af, og hvor jeg har skrevet under på Det Biopatiske løfte.