7 tips til at forblive sund i ferien

Alternativ behandler silkeborg, biopat silkeborg, naturopath silkeborg, biopat jylland, naturopath jylland, biopat midtjylland, naturopath midtjylland, biopat østjylland, naturopath østjylland, alternative medicin, biopat, naturopath, helsevejleder, urtemedicin, urteworkshop, sund i ferien, sund ferie, ferie sund,

For mange er ferien tiden, hvor tøjlerne løsnes eller måske slippes helt. Det kan være et bevidst valg eller en konsekvens af at dagene er uforudsigelige. Her får du mine personlige erfaringer til, hvordan du kan komme igennem ferien uden at gå helt på kompromis med din sundhed.

Og lad mig lige understrege. I mit univers er der ingen forbudte fødevarer. I princippet kan du spise, hvad du har lyst til, så længe du gør det som en bevidst handling. Hovedreglen i en sund kost er at spise så naturligt, som muligt. Jeg plejer at sige til mine klienter, at de skal prøve at undgå de ting, som deres tip-oldemor ikke kendte. (og her tænker jeg naturligvis ikke på vandmelon, men nærmere Knorr og Cola)

 

Planlæg

Som jeg anbefaler mange af mine klienter, så planlæg din mad én dag frem. Det kan du sagtens forsøge at gøre, selvom du er på ferie. Måske skal I spise frokost ude, men det vil hjælpe meget, hvis du allerede har taget stilling til, at det er en salat du skal vælge. Ellers er det netop at man havner i sultens og blodsukkerets kløer og ender med at have spist pandekager til morgenmad, pasta carbonada til frokost og pizza til aftensmad. Har du mulighed for det, så lav nogle af dine måltider selv. Når vi er på udflugt har vi altid køletaske med og er vi sydpå, har vi en lille køletaske, der kan foldes sammen og udstyres med en frossen dunk vand som køleelement. Så kan vi til hver en tid smøre en sandwich, med de fødevarer vi aktivt har valgt i supermarkedets udvalg.

 

Sunde snacks

Du kan have sunde snacks med hjemmefra og forsyne dig igen, når du når frem. Uanset om du bor på hotel, telt, sommerhus eller lejlighed, kan det godt lade sig gøre at tage en masse gulerødder og en pose mandler med på udflugt. Hvis jeg ikke aktiv planlægger at få gulerødder og rød peber snacks ned i køletasken, så træffer jeg nemt de uovervejede valg med en is eller snickers, hvis jeg får lyst til en hurtig snack.

 

Én om dagen

I min verden skal vi ikke undgå sukker. Så bliver livet for surt. Men vi skal ikke spise det til alle hovedmåltider og til de 10-15 mellemmåltider, mange kan nå at snackes i løbet af dagen. Tillad dig selv at få én enkelt is, kage eller lignende – og NYD den.

 

Prepping

Skal du i sommerhus kan du preppe rigtig meget hjemmefra. Medbring eventuel varme retter, men særligt forskellige grøntsager i bøtter, som er rengjorte og snittetede. Det giver dig mere frihed på ferien, men sikre også, at du husker at få grøntsagerne på programmet. De er så nemme at hoppe over, men på denne måde er de allerede klar i køleskabet.

 

Oversvøm cellerne

Du ved, at du skal drikke 1,5 liter vand om dagen. Er det varmt skal du drikke mere . På ferien kan det være vanskeligt, fordi der ikke altid er et toilet i nærheden og man stopper automastik med at drikke så meget. Jeg prøver altid at tænke frem ad, skal vi ind og spise et sted om en times tid, så er NU måske det rigtige tidspunkt at hydrere cellerne.

 

Gå så meget du kan

Det er muligt at sætte bilen og gå til næste attraktion eller gå en tidlig morgentur. Det er godt for dit velbefindende og du får set din ferie destination fra en anden vinkel. Og så er en gåtur også alle tiders alene tid på en lang ferie, som til tider kan være lidt intens.

 

Accepter

Ikke alting går som planlagt. Når vi er hjemme, kan vi kontrollere tingene inde for en hvis margin, men på din rejse kan du komme ud for at i bliver forsinket, en udflugt bliver aflyst, I skal flytte værelse eller lignende. Prøv at accepter og lad dig gå med strømmen. – Når alt kommer til alt, er det jo også netop det ferie handler om.